Seneste nyheder

Velgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen

No comments

Velgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen

Søndag den 29. oktober afholdt n’Give sit første officielle velgørenhedsevent i Papirhallen. Der blev serveret en bæredygtig forret og hovedret, og så havde vi stort kagebord, samt besøg af Bar-is, som kunne stille behovet for lidt til den søde tand.

Eliteskolen fra Stepz Dansestudie åbnede aftenen med et brag af en optræden forankret i historien om Kibera børnene. Til middagen spillede FOUR STEPS lækker jazz for os, Camilla Marienhof underholdte os med uddrag fra hendes one-woman performance Alt for Verden, og Ben Noke berigede os igen med sit fantastiske klaver og sin stemme. Dejlige frivillige hjælpere hjalp til bag kulissen og traditionen tro rundede vi aftenen af med den populære tombola, som denne gang blev eksekveret af P3’s Danskerbingo drenge, Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Vi havde fået fløjet Thomas Nyawir op, som kunne give os en rørende beretning om stiftelsen af Mirror of Hope, vores samarbejdspartner i Kibera i Kenya.

Aftenen var en kæmpe succes og indbragte midler nok til at 12 børn kunne komme i skole. 

previous arrow
next arrow
previous arrownext arrow
Slider

 

Monique DjarnVelgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *