Historien bag

Historien bag

Det hele startede i 2015 med historien om en lille lokal organisation, Mirror of Hope, som havde sat sig for at få børn fra Afrikas andenstørste slumområde i skole. Organisationen var drevet af én mand. Hans navn er Thomas Nyavir. Han er selv vokset op i slummen og havde fået sin uddannelse sponsoreret gennem et tilfældigt møde med en canadier. Uddannelsen blev hans billet ud af slummen, og efterfølgende har han gjort det til sit livs mission at give så mange børn – som det overhovedet er muligt – de samme muligheder, som han selv fik.

Historien gav mig mod på at hjælpe projektet på vej, så jeg startede en Facebook indsamling med håbet om at kunne samle penge nok ind til to børns skolegang. Indsamlingen slog benene væk under mig. I løbet af den første uge var pengene til de to børns uddannelse hjemme. MentorDanmark havde hørt om projektet og berigede indsamlingen, da de besluttede sig for at sponsorere tre børns uddannelse. Jeg fortalte Mirror of Hope de fantastiske nyheder, men fandt på samme tidspunkt ud af, at der nu kun manglede ét barns skolegang. I mit hoved forestillede jeg mig nu seks børn stå og vente på bussen, fem af dem ville stige på, og den sidste ville stå tilbage og vide, at et liv udenfor Kibera med stor sandsynlighed aldrig realitet. Det billede holdt mig vågen om natten, så jeg satte mig for at forsøge at få det sidste barn i skole igennem endnu en indsamling. Nøjagtig som i første omgang tog indsamlingen hurtigt fart. Folk delte flittigt opslaget på ny, nogle donerede flere penge, og igen meldte MentorDanmark sig på banen og lovede, at de ville lukke det økonomiske hul, hvis alle pengene ikke kom ind. Takket være folks enorme engagement, opbakning og fantastiske donationer, lykkedes det at få det sidste barn i skole. Og det var historien om det første år, hvor hele seks børn kom i skole.

Året efter var ambitionen naturligvis at få de seks børn i skole igen. Indsamlingen kom lige i kølvandet på flygtningekrisen, hvorfor mine opslag – forståeligt nok – aldrig rigtig kom igennem. Jeg besluttede mig derfor for at afholde et event og allierede mig med fantastiske Camilla Marienhof, som fik sammensat et spektakulært program bestående af dygtige musikere som fx Ben Noke, Behind the Beard og Hannibal og Lise samt artister som Moa Asklöf og Camilla selv. Greenticket gav os lov til at bruge deres tilmeldingsservice gratis og donerede efterfølgende ekspeditionsgebyret som opbakning til, at alle indtægter på aftenen gik ubeskåret til børnenes uddannelse. Al mad og drikkevarer var sponsoreret, og adskillige virksomheder og caféer havde doneret gaver til tombolaen. Igen oversteg folks engagement enhver forventning og min vildeste fantasi. Kombinationen af folks donationer – til og uden for arrangementet – indbragte midler til ikke mindre end 10 børns uddannelse.

Det tredje år blev velgørenhedsaftenen afholdt i Park Bio på Østerbro. Vi havde fået sponsoreret dokumentaren ”Så Meget Godt i Vente” og fået lavet en film af børnene fra Kibera, som var blevet gratis formateret af DIVO Post Production, så det passede perfekt til biografformat. Igen var al mad og drikkevarer sponsoreret, og vi havde derudover fået en masse gaver til tombolaen fra personer, virksomheder og caféer. Aftenen indbragte midler nok til, at alle 10 børn kom i skole igen. Men indsamlingen sluttede ikke her. Christopher Meinertsen fra Dragør Badmintonklub startede en konkurrence, hvor han fik folk til at donere penge for hver point han vandt til klubbens holdkampe. Denne konkurrence indbragte midler nok til, at endnu et barns kom i skole, og vi fik derfor 11 børn i skole det tredje år.

Den fantastiske tilslutning over årene har givet mig mod på at starte min egen organisation. Konceptet for organisationen forbliver det samme. Til alle vores arrangementer vil udgifterne forblive på et absolut minimum, og jeg vil fortsat forsøge at dække eventuelle udgifter af egen lomme. Jeg vil gerne understrege, at jeg til stadighed ikke har i sinde at trække løn til mig selv ud fra de mange donationer, der kommer ind. Mit håb er, at den på sigt i stedet bliver dækket gennem forskelligt freelancearbejde arbejde, således at folks penge fortsat går ubeskåret til børnenes uddannelse. Mit håb er, at n’Give bliver en samlingsplatform for nye iværksættere og talenter, der har mod på at hjælpe projektet på vej og samtidig føler, at de får noget ud af samarbejdet.

Tilbage er der ikke så meget andet at sige end at ønske dig hjertelig velkommen til nGive. Jeg håber, du vil være med på vores rejse.

De allerbedste hilsner

Monique Djarn

Founder af n’Give

 

TaniaHistorien bag