DAG 5

Laureen fulgte mig til kontoret, så jeg kunne arbejde nogle timer. Sharon, som jeg skulle tilbringe den sidste aften med, var kommet til kontoret i løbet af dagen og lidt over 18.00 bevægede vi os mod Kibera. Sharons mor havde tilberedt afrikansk porridge, som er en kombination af majsmel, hirsemel – og/eller sorghum mel. Den fik vi at varme os på og den mætter helt vildt. For mange i Kibera, er det den primære morgenmad. Der var nyheder kl. 19.00 og mange samles i de hjem med TV for at se dagens nyheder. Mama Florence kom på besøg og de oversatte nyhederne for mig. Mange landsbyer i Kenya er oversvømmede, hvilket får folk til at flygte. Florence bor langs floden, der løber igennem Kibera og hun fortalte at de natten før havde været oppe for at sikre huset, og hørt mange naboer flytte i løbet af natten i frygt for at huset ville styrte sammen. Imens vi så nyheder begyndte det igen at stå ned i stænger. Da der var et kort ophold, løb mama Florence hjem. I løbet af aftenen kom naboer og venner forbi for at hilse på. Sharon og mama Sharon gik i gang med at lave mad. Regnen tog til igen, og lyset gik derfor et par gange. De brugte lyset fra en mobiltelefon til at få resten af maden færdig.
Denne gang bestod middagen af ugali, sumawiki og mudfish, som er en specialitet for deres stamme (Dholuo). Efter maden fik Faith, Sharons søster lov til at lege lidt med mit kamera og Sharon og hendes mor gjorde klar til at gå i seng. Jeg skulle sove med mama Sharon i sengen, og Sharon, hendes søster, og en pige, der kommer og sover, sov på en madras på gulvet. Clinton, Sharons bror, lå på sofaen.

Om morgenen vågnede jeg og havde det som om jeg havde trænet. Forstod ikke helt smerten indtil jeg – ynkeligt nok – kom i tanke om, at jeg havde hjulpet Laureen med opvask og vasketøj. Sharons mor var allerede oppe og i gang med at tilberede te, porridge og hente mandazi. Vi stod alle op og spiste. Så lækkert! Bagefter hjalp jeg Sharon med opvasken fra i går. Hun klarede alt lynhurtigt og i samme stilling under hele processen. Jeg forsøgte at gøre hende kunsten efter i den foroverbøjede stilling, men måtte op i ny og næ og strække, fordi ryg og ben ikke helt synes det var en fed stilling. Det er vildt så længe de kan stå sådan. Bagefter gjorde Sharon resten af huset rent, og imens kom mama Sharons veninde forbi og fik ordnet hår. Naboens dreng, Jayden kom ind og blev passet imens hans mor ordnede vasketøj og hus. Inden jeg gik, viste Sharons mor mig det polaroid billede, som vi tog for to år siden. Hun havde det altid i sin pung, som minde. Så sødt.

Monique DjarnDag 5