DAG 4

I dag skulle jeg rundt og besøge Mary, Florence og Conan. Efter morgenmaden bevægede vi os mod Kibera. Jeg havde igen mine to guider Lan og Calvin med. Lan er Conans bror og vi startede hjemme hos dem. Deres mor tog – som altid – glædestrålende imod os. Vi kom ind i deres hus, hvor hun fortalte at hun faktisk netop var kommet hjem fra landet. Hendes mor har fået konstateret brystkræft og har netop været igennem en operation og hendes svigermor er også syg. Hun var derfor taget tilbage for at kunne tage sig af dem. Da hun havde hørt, at jeg kom fik hun sin søster til at tage sig af dem, og tog hjem for lige at kunne nå og se mig. Hver gang jeg besøger hende fortæller hun mig, hvordan vores sponsorat af Conan kom som sendt fra himlen. Tilbage i 2015 havde hun stort set givet op på tilværelsen. Alt virkede uoverskueligt. Da Mirror of Hope pludselig kunne fortælle, at de havde fundet en sponsor til Conan vendte hendes tilværelse. Da jeg besøgte hende første gang kunne hun ikke et ord engelsk. Conan og Lan har dog øvet med hende siden og i dag behøvede de ikke oversætte en eneste gang. Hun er så sej!

Næste stop var Mary. Før jeg så Marys mor kunne jeg høre hendes fantastisk, smittende grin inde fra huset. Hun tog imod os med kram og bad alle komme ind. Deres hus har gulvplads svarende til 3 kvadratmeter, så vi sad en anelse tæt. Hun har ikke fast job, men går dagligt rundt i Kibera og søger arbejde. Nogle gange er der arbejde og så spiser familien. Andre dage er der ikke, og så spiser de ikke. Det er derfor en kæmpe lettelse for hende at have Mary på kostskole, så hun ikke skal bekymre sig om mad til hende hver dag.

Sidste stop var Florence. På vej hjem fortalte hun, at hun altid satte sig forrest fordi hun havde problemer med sine øjne. Hvis hun ikke fik plads forrest var hun nødt til at bruge lang tid på at kopiere sine klassekammeraters noter, og først derefter kunne hun studere. Nogle af de briller vi fik doneret, matchede hende og hun sagde at de føltes som kærlighed, fordi hun nu kunne se ting på afstand.

Da vi kom derhjem havde vi store problemer med at åbne døren. Grundet regnen havde huset givet sig. I Kibera er der mange huse der styrter sammen, fordi de ikke er bygget til at kunne holde til den regn, der falder i øjeblikket. Hendes mor, søster og bror var hjemme, men faren var på arbejde. Moren sælger is, men regnen gør desværre, at folk ikke køber is af frygt for at blive syge af kulde. Hun tjener derfor ingen penge. Igen fortalte moren om den store lettelse det er at have Florence i skole. De ser hende som håbet for familiens fremtid. Akkurat som alle de andre børn hvis familie sætter deres lid til dem, delte hun blot det håb og hun gør sit ypperste for at gøre dem – og os – stolte.