DAG 2

Hele natten og starten af morgenen regnede det enormt meget i Nairobi. Jeg skulle ud og møde Mackline og Abdis familier og gense Herbats bror. Da regnen stilnede af gik Herbat, Mackline, Abdi og vores to Mirror of Hope guider Lan og Calvin mod Kibera. Jeg gik omkring 200 meter før en bil kørte forbi og sendte en flodbølge ind over begge mine fødder. Derfra gav jeg op på at prøve at holde fødderne tørre. Turen rundt i Kibera var en spændende affære, som i den grad udfordrede min balance. Man kunne ikke lade være med at tage en lettelsens suk hver gang man fik genfundet balancen efter en glidetur. Især, fordi de “flyvende toiletter” (en pose med ekskrementer, der bliver kastet) er blevet en inkorporeret del af den “mudder” man træder rundt i og et dyk i den ville gøre resten af dagens gensyn/møder markant mindre behagelig – for alle.

Vores første besøg var hos Mackline, en af vores nyeste sponsorerede unge. Jeg var heldig at møde Macklines mor og yngste søster. Hendes far var på arbejde og den mellemste søster var til Holiday Workshop hos Mirror of Hope. Mackline er en dejlig udadvendt pige og hendes mor søster var hjerteligt imødekommende. Hendes mor takkede mange mange gange for vores sponsorat og ønskede alt det bedste for os alle sammen.

Næste stop var Abdi. Han bor med sin mor, bror og søster samt søsterens børn. I alt bor de syv personer i et rum på ca. 14 kvm. De har en køjeseng og en sofa. Moren sover på sofaen og så sover Abdi og hans bror i den øverste køje og søsteren og hendes tre børn i den nederste. Moren sælger frugter, men hun har ikke penge nok til at kunne købe sig til en stand. Hun går derfor rundt i kvarteret og forsøger at sælge sine frugter der. De har ikke kunne betale husleje de sidste tre måneder og vejret gør det utrolig svært for hende at bevæge sig rundt med sine frugter. Der er derfor maksimalt råd til et måltid om dagen og nogle gange er der slet ikke. Jeg blev taget imod med kram og kys, og man kunne i den grad mærke at familien har store ambitioner for Abdi idet de håber, at han – med sin uddanelse – kan få et job, der kan løfte dem alle sammen ud af slummen.

Sidste stop var Herbat. Han bor alene med sin bror og de to er bare så ufattelig seje. Sidste gang jeg besøgte dem, fortalte Herbat, at hans bror var i gang med at spare sammen til at få en stand. Han havde dog valgt at bruge penge på at kunne købe flere bøger til Herbat i stedet, så han kan blive bedre til at læse og skrive på engelsk. Ligeledes har han valgt at vente med at blive gift til Herbat har færdiggjort sin uddannelse. Da vi gik rundt i slummen fortalte Herbat mig om sin drøm. Han vil gerne være pilot, men kun så han kan tjene nok penge til at kunne starte en kæde af børnehjem rundt omkring i Afrika. Den drøm deler han med sin bror og han bliver helt selvlysende, når han fortæller om det. Jeg bliver fuldstændig rørt og smittet af hans energi.

Tilbage på kontoret trak Herbat mig til side. I løbet af Holiday programmet er børnene blevet bedt om at fortælle deres livshistorie – dog kun i det format, som de er okay med bliver delt. Målet er at få trykt en bog med alle børnenes beretninger og sælge den – alt overskud vil gå til flere børns uddannelse. Der var blevet taget kopier af bøgerne, men Herbat havde stadig sin original – og den ville han gerne have at jeg skulle have. Den er håndskrevet og pakket ind i avispapir og jeg er svært benovet over, at vi har fået den.