Nyheder

Kibera 2018: Det længeventede gensyn

No comments

I dag har jeg tilbragt dagen hos Mirror of Hope og deltaget i deres Holiday Programme. Børnene møder kl. 9 og får en briefing om dagens program. Derefter serverer Mirror of Hope morgenmad for børnene – og senere frokost – i et forsøg på at give dem tre måltider dagligt imens de er hjemme (for de fleste, er det dog de eneste to måltider de får).

Dagens program bestod af lektiehjælp. Ved nærmere gennemlæsning af børnenes karakterer har vi kunne observere, at der er behov for ekstra hjælp. Børnene blev derfor bedt om at fortælle os hvad de er gode og mindre gode til. På den måde kan de søge hjælp hos hinanden og vi vil forsøge at stille mere lektiehjælp til rådighed i de fag som majoriteten kæmper med.

Til sidst fik jeg lov til at hive “vores” unge til side til en god snak. Her talte vi om vigtigheden af at de beder om hjælp og fortæller os, hvis de har problemer med et fag. Til sidst kunne de fortælle mig, at jeg havde taget en lille smule på, var blevet brunhåret – i stedet for sorthåret – og så markant anderledes ud med briller. Skønt vi fik åbnet op for ærligheden.

Monique DjarnKibera 2018: Det længeventede gensyn
read more

Velgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen

No comments

Velgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen

Søndag den 29. oktober afholdt n’Give sit første officielle velgørenhedsevent i Papirhallen. Der blev serveret en bæredygtig forret og hovedret, og så havde vi stort kagebord, samt besøg af Bar-is, som kunne stille behovet for lidt til den søde tand.

Eliteskolen fra Stepz Dansestudie åbnede aftenen med et brag af en optræden forankret i historien om Kibera børnene. Til middagen spillede FOUR STEPS lækker jazz for os, Camilla Marienhof underholdte os med uddrag fra hendes one-woman performance Alt for Verden, og Ben Noke berigede os igen med sit fantastiske klaver og sin stemme. Dejlige frivillige hjælpere hjalp til bag kulissen og traditionen tro rundede vi aftenen af med den populære tombola, som denne gang blev eksekveret af P3’s Danskerbingo drenge, Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Vi havde fået fløjet Thomas Nyawir op, som kunne give os en rørende beretning om stiftelsen af Mirror of Hope, vores samarbejdspartner i Kibera i Kenya.

Aftenen var en kæmpe succes og indbragte midler nok til at 12 børn kunne komme i skole. 

previous arrow
next arrow
previous arrownext arrow
Slider

 

Monique DjarnVelgørenhedsaften den 29. oktober 2017 i Papirhallen
read more